Sidst opdateret: november 25, 2023
Bygningskonstruktør er en karriere som man kan vælge direkte, men der er også en stor del som kommer ind på uddannelsen efter en række år som håndværkere eller andre stillinger i byggebranchen. Det gør arbejdspladserne til attraktive steder med bred variation og spændende hverdage.
Så er det noget du gerne vil lære mere om, har vi fundet frem til alle de mest nyttige og interessante ting omkring arbejdet og uddannelsen som bygningskonstruktør, for at hjælpe dig med at beslutte om det er en karriere du kan se dig selv i. God læselyst!
Hvad en bygningskonstruktør laver
En bygningskonstruktør kan have en varieret dagligdag, og alt afhængigt af arbejdspladsen kan de daglige opgaver involvere ting såsom planlægning og styring af byggeprojekter, samarbejde med arkitekter, ingeniører og entreprenører, overvågning af byggepladser og sikring af overholdelse af regler og standarder for bygninger.
Når du er færdig med uddannelsen, vil du typisk komme til at arbejde med nybyggeri, eller renovering af eksisterende bygninger. Det kan både være private hjem, såvel som store firmaer, fabrikker eller anden infrastruktur.
Det primære arbejde består i at koordinere og planlægge arbejdsgangen, og som bygningskonstruktør er man tit knudepunktet for en lang række håndværkere, arkitekter, ingeniører og andre ansatte der er tilknyttet byggeprojektet.
Samtidig har man ofte til opgave at planlægge forbrug af materialer og tid, ligesom man ofte får til ansvar at skulle stå for en række lovmæssige udfordringer.
Uddannelse og krav
Når du læser til bygningskonstruktør, skal du regne med at det tager 3½ år fra start til slut, og det kræver som udgangspunkt en gymnasiel eksamen, eller en erhvervsuddannelse fra en teknisk skole der opfylder kravene.
Selvom man både kan komme fra en boglig og en teknisk baggrund, er der i dagens Danmark størst efterspørgsel på de bygningskonstruktører der har en teknisk baggrund. Det skal dog ikke siges, at gymnasielle studerende ikke også kan have succes med at lande et godt job.
Som mange andre tekniske uddannelser, skal man som bygningskonstruktør i et praktiforløb undervejs. Det varer typisk et helt semester, og sker ofte hos arkitekter, entreprenører eller offentlige firmaer. Det er muligt at få SU undervejs i forløbet.
Som noget forholdsvis nyt, er det også muligt at læse til bygningskonstruktør på internettet, dog ikke udelukkende, da man stadig har fremmøde på visse dage, og stadigvæk skal i praktik i en virksomhed.
Jobmuligheder
Nogle bygningskonstruktører arbejder på byggepladser med disse emner, mens andre arbejder på tegnestuer eller hos arkitekter eller i det offentlige, og primært beskæftiger sig med udformning og læsning af tekniske tegninger, budgettering og ressourcestyring, samt problemløsning under byggeprocessen.
Når det er sagt, så findes der ikke to arbejdspladser som er helt ens, hvilket er en del af charmen omkring jobbet. Det er en stilling hvor man ofte skal kunne løse en række forskellige opgaver på egne ben, men hvor det også er vigtigt at være holdspiller og kunne samarbejde på tværs af fag og afdelinger.
Der er også flere forskellige stillinger man som bygningskonstruktør kan søge, såsom projektleder, byggeleder, projekteringsleder, project manager eller entrepriseleder. Selvom de lyder ret ens, er der ofte visse vigtige forskelle mellem de forskellige titler, der afgør ens niveau af ansvar og arbejdsopgaver.
I 2019 fik en nyuddannet bygningskonstruktør i gennemsnit cirka 38.779 kr. i løn om måneden inden skat, med mulighed for diverse tillæg, bonusser og takster for overarbejde oven i.
Videreuddannelse
Efter fuldendt uddannelse, arbejder de fleste personer en række år i branchen, hvor de tilegner sig praktisk erfaring og mere viden i marken, inden en vis del læser videre på kandidatniveau eller lignende. Det er dog ikke et krav, så man kan godt læse videre direkte efter afsluttet uddannelse, hvis det er noget man ønsker.
Rent teknisk er bygningskonstruktør en professionsbachelor, så det næste trin er stort set altid at tage en videreuddannelse på kandidatniveau. Her er der en række forskellige muligheder at vælge mellem, der især omhandler mere ansvar, ledelse og lignende.
Fremtidsudsigter
Det anses som at være en uddannelse med utroligt gode fremtidsmuligheder, da den grønne omstilling og det øgede fokus på bæredygtighed, har gjort, at mange eksisterende bygningskonstruktører ikke helt kan følge med, eller skal efteruddannes.
Ved at vælge nogle af disse moderne områder undervejs på studiet, kan du derfor stå rigtig stærkt de næste mange år ude i erhvervslivet, og samtidig bidrage til at hjælpe samfundet på rette køl.
Samtidig stiger sværhedsgraden hvert år i faget, da de forskellige kompetencebehov bliver mere komplekse, og indebærer en række ekstra opgaver. For eksempel arbejder mange bygningskonstruktører også med økonomistyring, formidling mellem myndigheder og andre autoriteter, ligesom der også er et stigende fokus på at de skal kunne en vis mængde jura.
Alt dette betyder, at uddannelsen som bygningskonstruktør ikke blot er i konstant udvikling, men også kræver fagfolk, der er villige til at tilpasse sig de nye udfordringer og forventninger. Med den stigende kompleksitet i opgaverne og det udvidede ansvarsområde er det afgørende at være veluddannet og holde sig ajour med de seneste trends inden for branchen.