At være maskinmester kan dække over en bred vifte af arbejdsopgaver, og dermed også variere meget i forhold til hvilken løn man kan forvente. Måske har du hørt om de maskinmestre der arbejder ombord på Mærsk skibene i motorrummet, og sejler rundt på de syv verdenshave. Eller måske kender du en maskinmester der arbejder på et varmeværk eller en fabrik.
Fælles for dem alle, er at maskinmestre typisk arbejder med større maskiner, såsom motorer, turbiner og dampkedler der driver den danske og internationale industri og vækst. Arbejdet er til tider meget krævende, men man kompenseres også med en fornuftig løn og god jobsikkerhed. Så ønsker du at lære mere om karrieren, er du kommet til det rette sted. God læselyst!
Hvad en maskinmester laver
Som nævnt ovenfor i introduktionen, arbejder en maskinmester ofte med tungere mekaniske eller elektriske maskiner, hvor de i mange tilfælde rent praktisk er til stede. I nogle stillinger kan de dog udføre en administrativ rolle, så man er ikke låst fast til en specifik arbejdsgang som maskinmester. Selvom de på nogle punkter overlapper med en maskiningeniør, er det stadigvæk to forskellige stillinger og jobs.
En af de mest almindelige opgaver for maskinmesteren er drift og vedligehold. Her er der tale om opgaver såsom overvågning og styring af tekniske anlæg og maskiner, udførelse af rutinemæssigt vedligehold for at sikre optimal ydeevne, samt diagnose og fejlfinding ved tekniske problemer og fejl.
Samtidig kan de også arbejde med energi- og miljøstyring, hvor de står for at optimere energiforbruget i en virksomhed, på skibet, eller på de maskiner som de har ansvaret for. Dette område kan også dække over håndtering af bæredygtighed og grøn omstilling, samt overholdelse af miljøreguleringer.
Mange maskinmestre vælger at arbejde om bord på større skibe, ofte i på internationale sejladser, hvor de sikrer at maskinerne og systemerne fungerer korrekt, ofte som øverste led hvor de har ansvaret for drift og vedligehold i maskinrummet.
Andre maskinmestre vælger dog en mere administrativ rolle, som for eksempel kan være projektledelse, hvor de står for planlægningen og det overordnede ansvar for tekniske projekter, samt ledelse og koordinering af arbejdsopgaver for mindre teams.
Uddannelse og krav
Uddannelsen som maskinmester bliver klassificeret som en professionsbachelor, og kan variere i den samlede længde. Alt afhængigt af ens baggrund, kan man klare uddannelsen på så kort tid som 3 år, mens det kan tage 4½ år eller længere i andre tilfælde.
De enkelte uddannelsessteder i landet har lidt forskellige adgangskrav, hvor nogle kræver at man først tager en adgangseksamen på ½ år, for at hæve niveauer i dansk, matematik, engelsk og fysik til et passende niveau.
Uddannelsen til maskinmester bliver opdelt i to sektioner på nogle skoler, hvor man både kan vælge at uddanne sig til almindelig maskinmester, eller vælge den maritime retning.
I begge tilfælde vil der være praktikophold undervejs, og på den maritime retning kan man få praktik på et tankskib eller andet større skib, og altså komme ud og sejle på sit ophold.
Det er muligt at få SU under uddannelsen, men ikke lærlingeløn eller tilsvarende.
Jobmuligheder
Nogle arbejdspladser søger specifikt en maskinmester når de laver nye jobopslag, mens andre virksomheder benytter andre titler. Det kan for eksempel være salgsingeniør, energikonsulent, teknisk leder, driftschef, projektingeniør, rådgiver eller miljøkonsulent.
Som titlerne antyder, er der altså en forholdsvis bred vifte af forskellige arbejdsopgaver, alt afhængigt af hvilken stilling man søger, og hvilken arbejdsplads man vælger.
Man kan for eksempel arbejde fra kl 8.00 til 16.00 som rådgiver på et kontor, eller komme ud på en boreplatform eller et fragtskib, hvor man arbejder 1-2 måneder i træk, og har en tilsvarende lang ferie bagefter.
Langt de fleste maskinmestre finder job umiddelbart efter fuldendt uddannelse, og en gennemsnitlig maskinmester løn ligger på cirka 40.000kr. om måneden for en nyuddannet maskinmester.
Videreuddannelse og fremtidsudsigter
Mange maskinmestre vælger også at blive el-installatører, da man læser samme teoretiske pensum som de gør. Det kræver dog at man skal sende en ansøgning til sikkerhedsstyrelsen, og have 2 års relevant erhvervserfaring, før man får titlen el-installatør.
Der findes også en række uddannelser man kan tage efter sin professionsbachelor som maskinmester. Det er typisk master eller kandidat uddannelser man kan vælge mellem, som for eksempel diplomingeniør eller man kan opnå diplom i ledelse.
Mange maskinmestre beskæftiger sig i dag med nye teknologier, og er ofte ansat i mellem- eller lederstillinger, hvor de har ansvaret for en række ansatte eller afdelinger. Her står de typisk for driften og vedligeholdelsen af forskellige anlæg, eller administrer projekter og budgetter.
På grund af de mange forskellige kompetencer som en maskinmester tilegner sig, er der også gode fremtidsudsigter, da branchen konstant er under udvikling, og man nemt kan finde kurser eller certificeringer, der forbedrer ens jobmuligheder eller chancer for forfremmelse.